Endelig kom den store dag, som Maya havde glædet sig helt vildt til!
Forberedelserne havde været i gang i næsten et år, fra Maya begyndte at skrive sine ønsker for festen ned: Levende musik, kage fra Kagekompagniet i Rungsted, dessert fra Paradis-is i Hørsholm osv. Maya ved, hvad der er godt!
De sidste uger blev der knoklet, og med mormor og morfars store hjælp lykkedes det faktisk at få ryddet længen og gjort den pæn, så festen kunne holdes dér. Men det holdt hårdt - og der blev godt nok kørt mange læs på lossepladsen!
Med strålende solskin oprandt dagen, alt gik efter planen, og som en surprice havde Natalie (og hendes søde forældre) sørget for, at Molly og Dulle også kom ned til kirken! Ponyerne nød at være med i centrum for opmærksomheden, selv om de gerne ville have smagt lidt mere på det dejlige kirkegårds-græs! Maya havde sit hyr med at undgå heste-savl på det fine tøj og i høje hæle undgå at blive trådt på af især Dulles kæmpe plader til hove!
Derefter gik det løs med fest i vores længe, med Daddys dejlige mad, gæster i dejligt festhumør, taler, sange osv. "Hotshots" sørgede senere for at danseskoene blev holdt i gang efter middagen, og Fie og hendes veninde sørgede for fantastiske Mojitos, Cosmopolitans mv. i baren. Hestene fik vidst ikke lukket et øje den nat!